Der er de måltider, som vi bare må acceptere, at vi spiser de samme steder, og det kan være i kantinen på ens arbejde.
Har man god tid om morgen, så sætter man sig måske udenfor for at spise ens mad, men ellers skal man måske skynde sig at spise den med en hånd, mens man går sig klar til at komme ud, fordi man havde travlt den dag.
Men så er der også de måltider, som man virkelig nyder at sætte pris på, som man tager sig tid til at finde ud af, hvordan og hvornår de skal nydes.
Maden skal jo nydes
Det er de måltider, som der ender med at blive den slags, som aldrig glemmer og tænker tilbage på, fordi man havde de helt rette og specielle forhold, som man indtog den mad over.
Man forsøger senere, om man kan gentage den oplevelse, men det er bare umuligt at genskabe, og det ville kun kunne lade sig gøre med en tidsmaskine, at man kunne komme til at gentage den smagsoplevelse.
